Danmark og den Europæiske Union
BILAG 2
Erklæringer fra Det Europæiske Råd
- Traktaten om Den Europæiske Union er ikke til hinder for, at
de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere
beskyttelsesforanstaltninger, som er forenelige med EF-Traktaten,
- med hensyn til arbejdsvilkår og socialpolitik (Artikel 118
A, stk. 3, i EF-Traktaten og artikel 2, stk. 5, i aftalen om social-
og arbejdsmarkedspolitikken indgået mellem Det Europæiske
Fællesskabs medlemsstater med undtagelse af Det Forenede
Kongerige),
- med henblik på at opnå et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau (Artikel 129 A, stk. 3, i EF-Traktaten),
- med henblik på at forfølge
miljøbeskyttelsesmålsætningen (Artikel 130 T i
EF-Traktaten).
- De bestemmelser, der indføres med Traktaten om Den
Europæiske Union, herunder, bestemmelserne om Den
Økonomiske og Monetære Union, giver den enkelte
medlemsstat mulighed for at føre sin egen fordelingspolitik og
for at opretholde eller forbedre sin sociale standard.
Det Europæiske Råd tager til efterretning, at Danmark vil
afstå fra sin ret til at varetage formandskabet for Unionen i
alle tilfælde, hvor der er tale om at udarbejde og
iværksætte afgørelser og aktioner under Unionen,
der har indvirkning på forsvarsområdet. De regler for
overtagelse af formandskabet, der normalt gælder, hvis en
formand er ude af stand til at varetage sit hverv, finder da
anvendelse. Disse regler finder tillige anvendelse med hensyn til
Unionens repræsentation i internationale organisationer,
på internationale konferencer og over for tredjelande.
Last updated: 9-feb-1998