Danmark og den Europæiske Union
BILAG 3
Ensidige erklæringer fra Danmark, der skal knyttes til den
danske akt om ratifikation af Traktaten om Den Europæiske Union,
og som de elleve øvrige medlemsstater er gjort bekendt med
- Unionsborgerskab er et politisk og juridisk begreb, som er helt
forskelligt fra begrebet "statsborgerskab" i den betydning, hvori
dette er anvendt i Kongeriget Danmarks grundlov og i det danske
retssystem. Intet i Traktaten om Den Europæiske Union
medfører umiddelbart eller på længere sigt nogen
fopligtelse til at skabe et unionsborgerskab, der ligger på
linje med statsborgerskab i en nationalstat. Spørgsmålet
om Danmarks deltagelse i en sådan udvikling opstår derfor
ikke.
- Unionsborgerskab giver ikke på nogen måde i sig selv
en statsborger fra en anden medlemsstat ret til at opnå dansk
statsborgerskab eller nogen af de rettigheder, pligter, privilegier
eller fordele, som følger af dansk statsborgerskab i
medfør af Danmarks forfatningsmæssige, juridisk og
administrative regler. Danmark vil fuldt ud respektere alle specifikke
rettigheder, der udtrykkelig følger af Traktaten, og som
gælder for statsborgere fra medlemsstaterne.
- Statsborgere fra Det Europæiske Fællesskabs
øvrige medlemsstater har i Danmark valgret og er valgbare ved
kommunale valg som foreskrevet i artikel 8 B i Traktaten om Det
Europæiske Fællesskab. Danmark har til hensigt at
indføre lovbestemmelser, hvorved statsborgere fra de
øvrige medlemsstater får valgret og bliver valgbare ved
valg til Europa-Parlamentet, i god tid før det næste valg
i 1994. Danmark akter ikke at acceptere, at de nærmere
bestemmelser, der skal vedtages i henhold til denne artikels stk. 1 og
2, kan føre til regler, som afsvækker de rettigheder, der
allerede er indrømmet i Danmark i denne henseende.
- Med forbehold af de øvrige bestemmelser i Traktaten om
Opprettelse af Det Europæiske Fællesskab kræves der
ifølge artikel 8 E heri enstemmighed fra samtlige medlemmer af
Rådet for De Europæiske Fællesskaber, dvs. alle
medlemsstaterne, for at en bestemmelse med henblik på at styrke
eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i anden del af
EF-Traktaten, kan vedtages. Endvidere må enhver enstemmig
afgørelse, der træffes af Rådet, vedtages i hver
enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens
forfatningsmæssige bestemmelser, før den kan træde
i kraft. I Danmark vil en sådan vedtagelse i tilfælde af
afgivelse af suverænitet som defineret i den danske grundlov
kræve enten et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer
eller både et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal
blandt vælgerne ved en folkeafstemning.
Iføge artikel K.9 i Traktaten om Den Europæiske Union
kræves der enstemmighed fra samtlige medlemmer af Rådet
for Den Europæiske Union, dvs. alle medlemsstaterne, for at en
beslutning om, at artikel 100 C i Traktaten om Opprettelse af Det
Europæiske Fællesskab skal finde anvendelse på
aktioner, der henhører under områder, som er nævnt
i artikel K.1, nr. 1-6, kan vedtages. Endvidere må enhver
enstemmig afgørelse, der træffes af Rådet, vedtages
i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens
forfatningsmæssige bestemmelser, før den kan træde
i kraft. I Danmark vil en sådan vedtagelse i tilfælde af
afgivelse af suverænitet som defineret i den danske grundlov
kræve enten et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer
eller både et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal
blandt vælgerne ved en folkeafstemning.
Ovenstående afgørelse og
erklæringer er en følge af resultatet af den danske
folkeafstemning den 2. juni 1992 om ratifikation af
Maastricht-Traktaten. For Danmarks vedkommende skal denne Traktats
målsætninger på de fire områder, der er
nævnt i afgørelsens afsnit A-D, forstås på
baggrund af disse dokumenter, som er forenelige med Traktaten og ikke
sætter spørgsmålstegn ved dens
målsætninger.
Last updated: 9-feb-1998